Så kom vi på den anden side af 12. Uge og mente at det var tid til at informere familie og venner om at Gry venter sig! Terminsdatoen er midt Juni.
torsdag den 2. april 2009
December 2008: Vi venter os og besøg hjemmefra af Klavs, Helle og co.
Så er det vist ved at være tid til at opdatere hjemmesiden igen! Vi har haft travlt og hjemmesiden er en af de ting der desværre er blevet nedprioriteret.
Så kom vi på den anden side af 12. Uge og mente at det var tid til at informere familie og venner om at Gry venter sig! Terminsdatoen er midt Juni.
Den 18. December blev vi invaderet af familien Bundgaard from Jyllinge. Vi hentede fire trætte og blege Jyllinger i lufthavnen tidligt som havde haft en fin, men lang flyvetur. Frederikke og Mette Marie var helt oppe at køre og det var skønt at kunne kramme hele familien igen. Det blev til flere udflugter i det sydøstlige Queensland i lejet Totyota Targo i dagene op til jul, med tur til Steve’s Zoo, på Sunshine Coast og Sea World på Gold Coast. Klavs og Jesper fik fisket efter STORE fisk – men måtte nøjes med at se dem springe. Frederikke fik leget JEG HEDDER CECILIA og gået lucia optog flere gange, men efterhånden fortog jetlaget sig – og der blev mere ro på hos ungerne og de voksene kom lidt mere op i gear. Vi holdte juleaften med hjemmelavet konfekt i 30 graders varme og plastik juletræ.
Helle og Klavs var et par dage i Sydney hvor vi passede ungerne hvor der både blev tid til at bage og fylde fryseren med kanel snegle, være kreative og lave duftbøtter efter nøje fulgt opskrift i tysk Marie Jordbær blad , øvet dykning i poolen og fodre kænguroer og papegøjer i Lone Pine Koala Sanctury. Vi hyggede os gevaldigt men det var også rart og spændende at hente mor og far i lufthavnen igen. Der var ikke meget tid at sunde sig på for tiden skulle jo udnyttes og ”hejreøen” lå og vented i det blå Stillehav. Vi fik pakket bilen og stuvet ungerne, Helle og Rufus ind bag i og trillede Nordpå. Der blev holdt pitstops og kaffestop undervejs for Latté, ananas og Maccas (den gyldne måge) skal der til når man er på vejen i Oz. Vi grillede da vi kom til Bagara og trilled ned og kiggede skildpadder på Mon Repos. Vi kom i den første gruppe, og Mette Marie mestrede at holde sig vågen under det meste af skildpaddens graven og fødsel. Næste dag blev der daset ved poolen og i spa’en, samt shoppet og spist frokost i Bagara – og selvfølgelig fortæret STORE bøffer fremtrylllet på grillen om aftenen. Tidligt op og nordpå næste morgen, hvor Thomas Tog flitigt blev malet i tryllebøgerne på bagsædet hele vejen til Gladstone med kun et enkelt kaffe pitstop.
En glat sejlads med champange ud til øen, hvor vi blev mødt af skrigende Nobbies, en god fugtig varme, og det store frokost tag-selv bord. De næste par dage skulle der snokles, bades, kigges på skildpadder, hajer og rokker på stranden, og slappes af, kun afbrudt af de tre store måltider; morgen, middag og aften. Jesper nåede et enkelt scuba-dyk, famillen var i undervandsbåd og den gravide og hendes mand på snorkletur på det ydre rev. En enkelt coctail ved poolen og en dejlig afslappet start på det nye år. Turen ind til fastlandet var ikke for gravide og sarte sjæle, men Gry og Mette Marie klarede skærene og så var der kun den lange køretur sydover at se frem til. Lørdag aften lukker Childers klokken 7:00 – så aftensmaden blev handlet ind i Food Works krearet på bagsmækken og indtaget i regnvejr på bagsædet. Mette Marie proklamerede at det var den bedste spegepølse hun længe havde fået! Med Jesper som charffør godt hjulpet på vej af en Red Bull nåede vi hele frem til Maleney hvor Stuart og Maureen vented med en varm kop te og en god seng lidt før midnat. Efter morgenmaden var vi på tur rundt i nabolaget og spiste frokost tilbage på Cook Street. Eftermiddagen bød på besøg af Mal og famile, og en tur på shetlandspony inden Taragoen trillede mod Brisbane igen. Ferien var ved at være over og efter et par afslappende dage ved poolen og lidt pakken sammen, fik vi sendt familien hjem igen til det kolde nord.
Så kom vi på den anden side af 12. Uge og mente at det var tid til at informere familie og venner om at Gry venter sig! Terminsdatoen er midt Juni.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar